“Om-sygen er helt klart i familie med Rene Girards begreb Det Mimetiske Begær, hvor flere i klassen forelsker sig i den samme fordi de ævler løs om hvor vidunderlig vedkommende er. Den går ud på at hædrende omtale får os til at glemme at vi har et intellekt. Noget primitivt, ja, dyrisk for at være helt ærlig, går igang.”
“Men vi kan hæve os over om-sygen, men det tager lang lang tid og vejen er kringlet. Stolte er de mennesker der upåvirket kan udveksle almindeligheder med en beundret kendis.”
Men er det værd at arbejde med? Hvorfor kalder du det for noget dyrisk?
“Fordi den ikke kan sameksistere med latteren. Om-syge er persondyrkelse og tilbedelse. Det er så hult og spild af tid.”
“Jeg har lavet en film af ansigtsudtrykkene og opførslen hos en række såkaldt helt almindelige mennesker der er ramt af om-syge fordi de opdager en kendis. Det er de simpelt hen ikke rustede til. Se bare her.”
Han skriger som et lille barn.
“Det er fordi ham dersens er en exoplanet. Jeg spoler lige videre til næste levende billede.”
Han er blevet til en marmorfyr.
“Det er da fordi han er blevet benovet. Nu skal du se. Nu rejser han sig op.”
Han væltede.
“Ved du hvorfor?”
Du havde vel snøret hans snørebånd sammen mens han sov?
“Præcis!”
Virker hver gang.
“Han dratter ned ved siden af kendissen. En venlig håndsrækning er uundgåelig. Se ansigterne på de omkringsiddende.”
Henrykthed.
“De er henrykte fordi de vil se hvordan staklen kæmper for at konfrontere sig med kendissen.”
Nu står kendissen og synger en af sine berømte viser.
“Ja, han overdriver lidt. Han får ikke helt fat om situationen.
Nu smider den anden skoene og tager benene på nakken.
“Tydeligvis hunderæd. Jeg håber han finder et skjulested. Det lykkedes. Så. Nu åbner kendissen ild.”
Ja. Den havde jeg ikke lige set komme. Men det er altså om-syge.
“Han fortjente ikke at leve.”
Han blev i hvert fald plaffet ned.
