Home Non-categorized Om tro og viden

Om tro og viden

187

1. Tro

Ordet ”spirituel” må gerne bruges i flæng. Det tillader og befaler dagligsproget.

Lad os starte min lille fordybende tekst med at sige noget klodset om dette begreb. Al begyndelse er svær. 🙂

Hvad der med ustyrligt klodsede ord kunne kaldes *den indre tilrettelæggelse og betydning af det spirituelle* er noget alle mennesker på tværs af race, social position, uddannelsesbaggrund, alder, medfødte evner og talenter osv. kender, men det hjælper at lytte til Evangeliet. Man kan mene hvad man vil, men jeg tror de fleste ting der står her, rent statistisk og videnskabeligt og alt muligt andet, kommer direkte fra Kristus egen mund. Ikke lige Mathhæusprincippet, men de fleste ting, også det at Han kunne være vred og, til andre tider, meget, meget alvorlig, kort sagt, det new age folkene udlagde afstandstagende med ord som ”sort” og ”dyster” hvilket er noget grænseløst ævl. (Deres begreb ”selvkendskab” har vi arvet, selvom det er usprog. Det fortærer og smadrer liv og relationer for det er det samme som blind selvdyrkelse. Jeg foretrækker mennesker der dyrker såkaldt ”selvpromovering”, det er mindre slemt, vi ser det bare ikke i vores depressive nordiske Jantelovskultur.)

Apostlen Paulus ”fik ikke desto mindre lov” til at skrive hovedparten af Det Nye Testamente. Det ser jeg som et udslag af Guds sorte humor, for Paulus går ofte for langt og er overambitiøs i forhold til hvad vi små mennesker formår, fx i sin ordrige definition af kærligheden som jeg egentlig tror har ødelagt meget for særdeles mange op igennem 2000 år. Kunst og videnskab er nødvendige korrektiver til den slags Paulusting. Den sande lighed finder vi i Ham når vi sidder i den danske folkekirke og de familieroller vi indtager og beklæder, på godt og ondt, i den hverdag som Dan Turell holdt så meget af, simpelthen er ligestillede, nulstillede. Denne enkle lighed, som er den oprindelige og egentlige lighed, skal vi tage med os ud af kirken og gøre den verdensvendt. For denne verden er også et grumt sted.

Vi skal, efter *den nødvendige Gudstjeneste*, genindtage familierollerne på en kærlig, men også slidt og ubekvem måde, vi skal melde os ind i et solidarisk parti, hvor vi ikke bliver alt for skinhellige, vi skal bekæmpe senkapitalisme og stress, vi skal lave dejlig mad, det skal de af os der har talent for den slags, og nyde livet med hinanden i umiddelbarhed. Men vi skal også vide og lære. Videnskaberne har været guld værd. De har reddet flere frisættende glæder hjem til menneskene end Paulus og hele slænget af de præster der er kulsorte fordi de ikke ved bedre men er opdraget på den måde.

2. Viden.

Der kan sagtens være noget spirituelt i at *tro på videnskaben*, man kan sagtens, i ligningen, i helhedsbilledet, som videnskabskvinde, indregne det mest spirituelle vi kender, nemlig *det mystiske, når vi kigger indad*. Hvor vi mærker mysteriet i kærlighed og forbundethed med hinanden og øver kærlige handlinger i forhold til hinanden.

Konklusionen må være at det spirituelle og videnskaben godt kan sameksistere for de gør de allerede. Men man skal vælge med sit liv. Der er alt for mange der sløser og ikke går den vej de skal og kan. Det må vi vise overbærenhed i forhold til men også fasthed. Sproget er ikke en møbleret vits. Det er sandelig til for at vi kan tale med os selv haha og hinanden.