Her på avisen laver vi sjov med sprog fordi det er en alvorlig sag og yderst vigtig sag at gøre grin med usprog.
Usprog
Når kommunikationen fejler er den gal. Når selve det levende ord, som, sammen med kærligheden, er en af de største gaver vi overhovedet har fået, bliver til noget tomt, koldt, oppustet bavl er den gal. Af præcis den grund er det vigtigt at gøre grin med usprog ved at udstille det og latterliggøre det med alle de former for spot vi med vores intellekter kan mobilisere.
Wittgenstein sagde: “I can imagine a philosophical work made up entirely of jokes”.
Dermed går vi imod tidsånden og 2018-måden at imødegå usprogets ondskab. Tidens måde er tydeligvis at bekende sig ud af problemerne. Se hvor hårdt jeg har det! Se på hele autofiktionsbølgen. Det er efter min mening et alt for svagt våben mod usproget. Denne vakkelvorne tilgang til ondskab udgår fra et mere generelt af tidens hule mantraer: at tale om tingene. I forhold til ondskab er det bare ikke vejen frem:
-Hvorfor sagde du “vi ses lige pludselig” til en person som engang var din ven. En person du stadig elsker?
Det kan man ikke forklare. Fordi det var usprog. Det må forsages:
-Fuck!
