Maradjøngade: ”Det er stadig de skadede, der regerer verden.”
Maradjøngade går lidt rundt om sig selv alt imens hans chef smilende ordner nogle papirer på sit skrivebord i den anden ende af kontoret.
Maradjøngade opfatter sin chef som skadet, men det er ikke rigtigt. Chefen er åbenlyst bare robust og det har Maradjøngade dermed misforstået.
Chefen Ingvar Esse Ingvar kommer hen til os og giver mig en krammer.
Esse: ”Jeg blev interesseret i at ansætte Maradjøngade fordi han, ligesom jeg, gik i gymnasiet dengang kvinder skulle være nuttede.”
Hvad med hans kvalifikationer?
Esse: ”En mand som Maradjøngade bringer lykke, ligesom en harefod.”
Du virker som om du trives utrolig godt på denne virksomhed, Maradjøngade?
Maradjøngade: ”Jeg laver chefens arbejde.”
Esse: ”Det er sandt. Maradjøngade er min sekretær. Desuden tager han vigtige beslutninger. Ordner det meste af min korrespondance. En herlig mand. Ja, jeg bliver helt nyforelsket i ham ved at se ham. Se ham nu!”
Maradjøngade virker lidt indviklet, men står normalt. Det er påfaldende og ikke helt forkert, at dømme ud fra hans afslappede ansigtsudtryk, at han trives godt.
Esse: ”Maradjøngade er på en og samme tid arrig og hæmmet. Det medfører en forøget tankevirksomhed. Desuden er han følsom. Den slags kan vi bruge i tæppeindustrien.”
Det er en stille dag?
Esse: ”Der foregår ikke så meget her. Vi bruger tiden på at snakke.”
Jeg gætter på I snakker om dengang kvinder skulle være nuttede?
Esse: ”Det gør vi netop. Det betød at vi ikke fik så meget på den dumme i gymnasiet. Alle de anstrengelser der blev brugt på at være nuttet for kvindernes vedkommende. Det var ikke konstruktivt.”
Maradjøngade: ”Det var nærmest det modsatte.”
Esse: ”Vi har talt meget om hvorfor kvinder ikke byder os op når vi er ude og danse.”
Maradjøngade: ”Vi danser nok for tæt.”
Esse: ”Det er stadig mærkeligt.”
Maradjøngade: ”Det er fordi vi ligner Peter von Scholten.”
Esse: ”Det hævder du jo. Hihi.”
Maradjøngade: ”Hahahaha.”
Det kan være I skal lade være med at opføre jer som Peter von Scholten.
Esse: ”Det er det mest bekvemme at efterligne den man ligner. Indrette sig.”
Maradjøngade: ”Ja. Jeg føler på samme måde.”
Esse: ”De fleste indretter sig efter deres fysiske fremtræden.”
Maradjøngade: ”Det er storbyagtigt. Det ved jeg godt.”
Knalder I meget?
Esse: ”Vi knalder nok.”
Maradjøngade: ”Vi knalder nok.”
Esse: ”Det er kun fordi du ikke kender os, at du synes vi ligner Peter von Scholten. I det øjeblik man lærer os at kende vil man se at jeg ligner Goethe og Maradjøngade ligner Kant.”
Det er to rimelig markante tyskere.
Esse: ”Det er to rimelig markante tyskere.”