Lad os antage at verden er fra Søren Kierkegaard og kvinder er fra Jane Austen. Lad os videre antage at der er tale om et visdomsord. Mænd er slet ikke nævnt. Hovsa. Det kan ikke være et visdomsord, jo, mænd er en del af mængden ”verden”, men det samme er kvinder, som altså så både er fra verden og fra Jane Austen. Hvad mest? Jeg synes det er lidt snoldet at kvinder er dobbeltbundne og vi mænd bare er en del af den grå masse, ”verden”. På den anden side er det da sjovt at være fra Søren Kierkegaard uden at skulle tænke på Jane Austen for hende har jeg da aldrig haft forstand på. Hallo! På den anden side må jeg indrømme at jeg ikke forstår hendes bøger, selvom jeg har forsøgt. Måske ville det give mig en bedre indsigt i kvinder. Hmm. Nej. Måske skulle jeg blive bare en tak mere romantisk. Tak er et fattigt ord. Det må kunne fås billigt nede hos Takhøjs Antik. Det store spørgsmål er om Jane Austen er fra Søren Kierkegaard? Der er et slægtskab via deres sindrige meddelelsesteknikker. Søren Kierkegaard havde sin fra Sokrates, men Jane Austen havde den direkte fra hjertet. Selvfølgelig brugte hun også knoppen. De var begge meget generøse. Gennemtænkt overbærende. Jeg tror jeg er landet på at romantiske længsler i hvert fald ikke er noget ligefrem gement, men noget vi alle ligger under for. Ja. Ja, der er jeg landet.
