“En kulturrepetition udmønter sig i opførselsformler så du som læser ikke behøver tænke selv. Du skal bare høre efter.”
Citatet stammer fra indledningen af Brando Dalfrøcies nye bog. Jeg synes her er tale om en god bog og tænkte helt naturligt, følgerigtigt og uden spor af fis i kasketten at her måtte være tale om en moralsk ophøjet forfatter. Lad os bare sige det sådan at lidt dyneløftende og utilstedelig research gjorde min formodning til skamme.
Læs blot begyndelsen af det vanvittige volapykbrev, en ansøgning på et mindre forbrugslån, som kendissen Zorin Hæk modtog fra forfatteren i fjor:
“Kære højvelbårne kendis, selvskrevne kommandør over medier, folkehelt, kormedlem, arbejdsmand, biavler, forretningsmand, mor og stenhugger, jeg vil tilbyde at vise dig min krop for at du kan få medlidenhed med mig, uden sammenhæng i øvrigt.”
Det er noget nonsens at få med posten.
Fortsættelsen lyder:
“Det er så glimrende med kroppe og medlidenhed, at jeg synes alt skal være krop og medlidenhed, men før vi går til yderligheder vil jeg tillade mig at indskyde at jeg finder din næse både morsom og smuk.”
Det er noget nonsens at få med posten.