Home Non-categorized Oplev hele tre personer der ikke ejer tilstrækkelig med kræfter i armene...

Oplev hele tre personer der ikke ejer tilstrækkelig med kræfter i armene til at udføre forskellige praktiske gøremål i denne fortryllende prut af en kortprosatekst

395

Herbysø Vange drejede den store dims oven på bordet mens Gukker så til. Gukker ejede ikke tilstrækkelig med kræfter i armene til at bistå Herbysø Vange.

Derpå udspillede følgende indsigtsfulde dialog sig:

Herbysø Vange: Nu må vi se om jeg magter at få drejet denne hersens kalorius i stilling inden regnen falder om en time eller to.

Gukker: Jeg er klogere end dig!

Herbysø Vange: Men du ejer ikke tilstrækkelig kræfter i armene til at yde hjælp når det drejer sig om … aaaargh … at … dreje … denne … kalorius.

Gukker: Nu står vi lige og mangler to personer.

Herbysø Vange: Vås! Åh! Nu er jeg med på hvad du mener! I selve titlen bliver læseren lovet “hele tre personer der ikke ejer tilstrækkelig med kræfter i armene til at udføre forskellige praktiske gøremål i denne fortryllende prut af en kortprosatekst”. Du har gode armkræfter! Dig kan vi ikke bruge! Mine arme, derimod! De er som vat i forhold til dine!

Glakker: Hør, hvad ind i helvede står I to klumpmikler og bilder jer ind at I foretager jer?!

Gukker: Vi står og leder efter to personer der er armsvage så dette handlingsforløb kan blive afsluttet.

Glakker: Hahaha ha ha ha!

Gukker: Ha! Haha!

Herbysø Vange: Hvad er det der er så morsomt? Åh! Ha haha! Vent. Hvorfor står vi og griner af en fjer?

Gukker: Fordi der under fjeren befinder sig et hus fuld af labre damer.

Erika: Det var dog en kolossalt fantasifuld forfatter der har skrevet denne beretning.

Gukker: Beretningen er på nippet til at gøre mig åndssvag. Interesserer De Dem for kapgang på hænder?

Erika: Jeg er desværre ikke i besiddelse af de fornødne armkræfter.

Previous articleMin Historie om Julen
Next articlePåskriften på en dyrebar seddel
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)