Vi på Den Anden Avis er stolte over at have fået eksklusiv ret til at bringe et referat af Krabber Dallux’ sidste fortælling, som han ikke nåede at nedskrive. Vi forsøgte at optage den, men Den Anden Avis’ udsendte kom til at lave en menneskelig fejl ved dødslejet idet han kom til at starte Mine Craft på telefonen i stedet for diktafon app’en. Da vores udsendte medarbejder ville forhøre sig om titlen, rømmede Krabber sig, udtalte nogle ord og gik bort fra denne verden.
Fip Rigesens skandinaviske rej
Under hans ansigtstransplantation i Norge kommer Fip Rigesen til at tænke på sin barndomsven Maradjøngade og det sidste han har hørt om ham, nemlig at han bor i Tønder i Danmark og har tæmmet nogle ravne. Ansigtet sidder fast ved næsen og vil ikke af. Slukøret og med øm næse vender Fip hjem til sin dejlige familie. Om aftenen tænder han computeren og går på jagt efter Maradjøngade og denne er så parat til at se Fip at Maradjøngade allerede dytter i indkørslen da Fip har googlet ham. Maradjøngade ligner sig selv bortset fra et par fuldkommen mærkelige bukser. Fip spæner rundt i huset for at servere for Maradjøngade der skiftevis sætter lækkerierne til livs og leger gemmeleg bag gardinerne. Deres fornyede venskab bliver livsvarigt og helt almindeligt. Til sidst i fortællingen finder Maradjøngade Fip i en skovlysning, bundet af nogle indianere til et æbletræ. Maradjøngade viser stor medlidenhed med Fip, men ender med at løsne hans bånd. Sammen følges de ad, ud af historien, idet de snubler i en busk.
