Hvad er den korte version af beskrivelsen af det produkt du sælger?
“Dånsélstrimler eller frostklare frikadeller?”
Frostklare?
“Frostklare frikadeller er gulerødder der ligger under en høj hat på en græsplæne hvor der engang for over 300 år siden er død en mand af tyfus.”
Han boede i nummer 5, dengang der var et hus, ikke sandt?
“I nummer 3 var det.”
Ok.
“Kridtsvarm boede i nummer 5.”
Jeg kom for at få at vide hvad dånsélstrimler er for noget?
“Overvejer du at strimmelinvestere?”
Ikke direkte.
“Dånsélstrimler er bare et produkt som sætter os i stand til at se om noget er en bøf.”
Det kan vi konstatere på andre måder.
“Fuldstændig korrekt, men det kan være rart at få bekræftet vores sanseindtryk af en maskine.”
Ligesom når vi går på sandøerne i vadehavet og betragter havbundens mønstre og i den forbindelse letter hjertet ved vores matematiske viden om deres struktur.
“Det lød underligt!”
Vi ved noget om fraktaler og så er det da… dejligt og dulmende nej, men at se på de bløde paralelle zigzaglinjer som altid er på havbunden.
“Det lød underligt!”
Nej, men det er da rart at kunne føre forundringen over det næsten-mønster om jeg så må sige…
“Det lød underligt!”
Nej, men altså vandet har nogle helt præcise egenskaber. Afstanden mellem de linjer jeg nævnte da det lød underligt hænger direkte sammen med vandets molekylære egenskaber.
“Det lød underligt!”
Eller vide noget om luft når vi spiller på en sækkepibe.
“Det lød underligt!”
At det er fløjter der på en eller anden måde sætter luften i svingninger. Jeg ved faktisk intet om fløjter, men jeg er i stand til at søge viden om det og forstå øh… hvad der faktisk sker når jeg fløjter, også når jeg fløjter mellem læberne. Øh sådan pfyyyyyyuuiii.
“Det lød underligt!”
Jeg synes den slags overvejelser er både angstdæmpende og befordrende for glæden. Jeg holder meget af at dele dem med andre og fx på en gåtur dele klarheden med andre.
“Det lød underligt!”
Ja, ikke fordi jeg har mere angst end så mange andre, især ikke når jeg går tur, men jeg elsker at vide noget om verden.
“Det lød underligt!”
Måske skulle jeg lade være med at tænke så meget på viden, men jeg vælger at gøre det alligevel for jeg kan ikke lade være.
“Det lød virkelig underligt.”
Der er mange ting jeg ikke ved så meget om, ser du. Hør. Er det ikke en bøf der står derovre?
“Øjeblik. Jeg skal lige have justeret mine dånsélstrimler… Og så… Tænd… Jo! Det er en bøf. Det bekræfter mine dånsélstrimler.”
Jeg er glad for at jeg har en havremark.
“Hvorfor?”
Så kan jeg sælge al min havre og købe dånsélstrimler af dig.
