Et postbud her på egnen (»her på egnen« – hvad fabler han om!?) har som nævnt i overskriften (»som nævnt i overskriften« – højst ukonventionelt! Urimeligt!) fået en… Og det et postbud der aldrig kvitter, han er ude i al slags vejr. Engang cyklede han igennem et træ uden at kny! Og træet var så tykt som sådan her! Hvorfor så denne raslende egernvaluta bare fordi han skriver selvhenført i stedet for humoristisk? Hvorfor straffe endnu en af disse narrehatte der ikke kan skrue en god vits sammen? Derfor refunderede jeg hele molevitten. Hvordan jeg skal få bugt med alle de hasselnødder er mig en kilde til dyb undren. Nu ligger de på krinkelbordet i kakkelkrogen og samler støv mens jeg sidder her med min nøddeknækker. Liszt spiller i baggrunden og det skal han holde sig til fremover, baggrunden.