Sædvanligvis var seksualitet ikke noget andet for Kurt. Men den dag han mødte Magda var det noget andet.
I sin ungdom var Magda meget smuk. De likes hun fik på Facebook skyldtes en kombination af hendes flotte profilbilleder og den selvtillid udseendet gav hende. Hun giftede sig dengang med den udviklingshæmmede Thomas, kun 150 cm høj. Hun smilede og grinede aldrig i barndommen og hendes alvor blev der ikke mindre af i hendes lange ægteskab.
Magda talte med busken og hun talte med Thomas. De mest indviklede teorier fremlagde hun for Thomas: ”Magt findes ikke i et demokrati, for alle har magten. Magt findes heller ikke i en god kristen familie for i kirken bliver store som små åndeligt ligestillede.”
Busken fik sit og den blomstrede og blev flot, og en dag døde Thomas. Hun plantede et blåt flag der hvor han havde stået og spist sin sidste hjemmesmurte sandwich.
Dagen oprandt.
Brandmand, styrmand og psykiater Kurt Wasselrofe kom kørende i sin røde brandbil fordi Magdas hus stod i flammer.
Den dag grinede Magda for første gang. Det var en varm hånlatter som hun altid havde holdt skjult fordi hun troede at den slags måtte man ikke. Der var ikke sket noget og hun grinede af postbuddet eller en tilsvarende perifer person.
Kurt formulerede noget for sig selv mens slukkemændene gjorde klar. Det kom som et lyn: Hvorfor bliver kolde mennesker så befippede og veltalende ved at høre varme menneskers hånlatter over en helt tredje, som oven i købet er en fremmed?
Naboen kunne ikke undgå at se flammerne for der var ild i hans gavl.
