Den Anden Avis har mødt Gorm Rasputin Maradjøngade, der prøver at leve sig ind i noget han ikke forstår.
»Ja, ok.«
Du er sikker på, at du godt forstår?
»Jeg forstår det godt, Wijfstrand.«
Hvad tænker du på?
»Jeg tænker på hvor tit det sker, at både sejler ind i hinanden.«
Ja?
»Det er meget mærkeligt.«
Det kan ske, når det er tåge.
»Det er tåget nu.«
Nej.
»For at vende tilbage til det du sagde før. Jeg har forstået så meget, at jeg ikke bør forstå det hele, af det du sagde før.«
Interessant.
»Og jeg har forstået mere end det. Jeg har forstået at du heller ikke bør forstå det.«
Hmm. Jeg forstår.
»Og jeg har forstået endnu mere. Jeg har forstået grunden til at du har misforstået at du ikke bør forstå det du lige talte om.«
Hvad er motivationen?
»De kiks du spiser.«
De kiks jeg nævnte lige før, som jeg spiser hver torsdag?
»Ja.«
Der står med utrolig lille skrift på dem, at hvis man spiser dem for ofte så har man risiko for at misforstå de ting man ikke bør forstå.
»Det er sjovt du nævner det. Det havde jeg faktisk slet ikke set.«
Det kan være en del af årsagen.
»Selvfølgelig!«
Jeg tænker vi er oppe omkring 10 procent.