Ole Ninte, du har valgt at sømme en lille brodlignende metalsplint ind i rammen på en tennisketcher og derved forsyne den med en egenskab man i øvrigt kun finder hos stikkende insekter. Har du tænkt dig at spille med ketcheren?
“Ja.”
Hvorfor?
“Hvis solen rammer splinten på den rigtige måde vil min modspiller blive distraheret af splintlyset.”
F
“Hvorfor sagde du F?”
Jeg prøvede at slappe af på den måde som jeg følte din afslappede og joviale vrøvlen lagde op til, men det blev ikke til mere end F.
“Du er ret skør på en eller anden måde. Du kan ikke tale om følelser. Dine tanker ruller sig tilbage, dine ord svigter.”
Det er da dig der ikke kan tale om følelser. Du laver en brodlignende splint til en tennisketcher.
“Man kan sagtens lave en brodlignende splint til en tennisketcher både før, under og efter man taler om følelser.”
Tusindfryd og Jakob.
“Nu gjorde du det igen!”
Så forsøg måske at lave en brodlignende splint til en tennisketcher samtidig med at du taler om følelser.
“Jeg har ikke materialerne til at lave en brodlignende splint til en tennisketcher med mig.”
Det er jo løgn. Du lyser langt væk af at have materialerne til en brodlignende splint til en tennisketcher i brystlommen.
“Nej. Se selv. Nu tømmer jeg indholdet af min lomme ud på bordet. Hvad kan du se?”
En brodlignende minitennisketcher. Men hvorfor spørger du?
“Jeg er blevet blind af al dit vås.”
Laslo.
“Nu gjorde du det igen!”
