Home Non-categorized Ny bog: “Den uheldige slange”

Ny bog: “Den uheldige slange”

993

Man kunne godt have valgt at placere kapitel 1 i bogens slutning eftersom slangen i bemeldte kapitel “smuldrer bort”, som det så flot hedder, med en vending lånt fra Dikkert Fi Dikkerts bog “Vendingen du godt må bruge, hvis du skriver en bog om en uheldig slange, din negl!”. Hvordan den allerede i kapitel 2 er kommet sig nok til at “ligge på en nydelig gren og se nydelig ud” forekommer at være i strid med logikken. Efter at have hvilet ud må slangen igen gå så grueligt meget igennem i kapitel 3 hvor uheldene står i kø. Jeg, mig, altså mig der skriver denne anmeldelse, synes det er en rigtig god bog. Det hele virker autentisk, men på den fede måde. Side 33 er endvidere fyldt med småkravl. På side 64 er der lyn og torden for alle pengene. (Bogen koster 2000 kroner lige ud.) Jeg vil ikke sige det er en bog man forsvinder helt ind i, fødderne stikker ud så andre kan se man ikke er blevet helt væk. Husk sko og kast dig ud i dette særprægede.

Previous articleProfessor Ole Ninte: “Stikbier, stikmyg og stiktennisketchere”
Next articleFinne opdager togluksus i agurk uden hjul
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.