Puf bliver kaldt Puf. I virkeligheden hedder han Kufferrt. Et lidt usædvanligt navn. Puf har fået lov af Lise og af deres omgangskreds til at hedde Puf fordi der i hans indre angiveligt forekommer små puf. Det påstår han i hvert fald selv.
»Puf er et lille indre tøf af pudder.«
Det var en meget mærkelig sætning, men jeg forstår.
Sætningen irriterer Lise. Hun har åbenbart brug for at koncentrere sig om andet end Puf og hans puf.
Lise: »Jeg har netop ikke købt mig en hund.«
Ok.
Lise har tilsyneladende også puf. Det vil Puf bare ikke anerkende. Men er puf-hos-andre-fornægtere henvist til at blive både stumme og arbejdsløse?
Lise: »Der var engang en elefant. Den havde fire ben. De to af dem kunne ikke gå. Hvad var der så tilbage?«
