I starten af læsningen af Allan Buks‘ nye bog som kort og godt hedder Allan på bukserne var hvert ord overraskende. En mængde spørgsmål trængte sig imidlertid på midt mellem overraskelserne i form af fx ordet „det“: Var det Allans egne bukser? Gik han uden bukser? I givet fald, hvorfor? Der kom heldigvis hurtigt svar på disse citrongule spørgsmål: Det var grangiveligt Allans egne bukser. Han gik uden bukser på et tidspunkt. Grunden var at han havde glemt at tage dem på.
Efter at have besvaret spørgsmålene kan forfatteren hengive sig til en fyldig beskrivelse af forskellige grønne ting i kapitel to, mens læseren snedigt springer fire kapitler over.
Ups. Skulle ikke have gjort. Læseren har intetanende åbnet en tobaksforretning midt på et riddermarked, mens forfatteren overlegent og med hævet stemme kan berette videre på sin åndssvage handling.
