Home Non-categorized Replik til en præs(t)

Replik til en præs(t)

111

Jeg synes det er et stilsikkert debatindlæg. Det er en nydelse at læse, fordi den røde tråd mellem de mange tilsyneladende løsrevne pointer og afsnit ikke er skåret ud i pap, men træder frem, opbyggeligt. Det er en tilsvarende nydelse for mig at konstatere hvordan plaprehovederne på de sociale medier nu, i 2022, fremstår som det de er, nemlig en hob, og filosoffer som Henrik igen står åbent frem. Stil og personlighed kan vi li’.

Det er en kendt sag at mennesker kan afgive magt i det stille. Det ville jeg gerne at flere gjorde. Når vi mennesker inspirerer hinanden bliver det ofte en blodig affære. Noget med magt. Vi skal inspirere hinanden til langt mindre ting end de to ting: at finde mening i det hele og at vælge vej i livet. Lidt har også ret og Henriks ord er som en bøn. De er stærke, enkle, gode. Skismaet er at magtafgivelse også i det stille, man siger jo i bønnen: Thi dit er riget, magten og æren, gør kristne mennesker til nemme ofre for manipulation og andre former for forfølgelse. Når man om aftenen går ind i sit kammer og lukker sin dør og afgiver sin magt i det stille, hvordan klarer man sig da når hamsterhjulet starter igen allerede den følgende morgen? Der må vi være faste og sige at hamsterhjulet inspirerer til spøjse magtbegreber hvis anvendelse nemt griber om sig ved fyraften når vi skal elske og blive elsket af vores familie. Eller udtrykt anderledes: De fire kommentarer ovenfor er underlødige. Smut over på reddit, hvis I ikke kan filosofere.

Der cirkulerer mange spøjse magtbegreber ude i virkeligheden.

Kære læser, betragt engang udsagnet:

Det betyder alverden, at det er manden der byder op til dans.

Magtkritik er aldrig enkel, som samfundet er blevet. Vi har givetvis filosoferet for meget og for hurtigt de seneste 150 år. Jeg mener udsagnet er sandt og falsk på samme tid. Den slags relativering svækker min troværdighed og jeg vil svække den yderligere ved at indrømme at jeg i virkeligheden mener det er sandt. Min pointe er at vi skal være yderst selvkritiske når vi lader os rive med af sproget og de ting vi selv siger og udtrykker med ord. Ekspressiv forvirring. Forvirringen er der jo altid. Men samtidig er vi en helt masse sammen.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 13
Next articleBemærkning om Gene Wilder
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.