Jeg synes det er et stilsikkert debatindlæg. Det er en nydelse at læse, fordi den røde tråd mellem de mange tilsyneladende løsrevne pointer og afsnit ikke er skåret ud i pap, men træder frem, opbyggeligt. Det er en tilsvarende nydelse for mig at konstatere hvordan plaprehovederne på de sociale medier nu, i 2022, fremstår som det de er, nemlig en hob, og filosoffer som Henrik igen står åbent frem. Stil og personlighed kan vi li’.
Det er en kendt sag at mennesker kan afgive magt i det stille. Det ville jeg gerne at flere gjorde. Når vi mennesker inspirerer hinanden bliver det ofte en blodig affære. Noget med magt. Vi skal inspirere hinanden til langt mindre ting end de to ting: at finde mening i det hele og at vælge vej i livet. Lidt har også ret og Henriks ord er som en bøn. De er stærke, enkle, gode. Skismaet er at magtafgivelse også i det stille, man siger jo i bønnen: Thi dit er riget, magten og æren, gør kristne mennesker til nemme ofre for manipulation og andre former for forfølgelse. Når man om aftenen går ind i sit kammer og lukker sin dør og afgiver sin magt i det stille, hvordan klarer man sig da når hamsterhjulet starter igen allerede den følgende morgen? Der må vi være faste og sige at hamsterhjulet inspirerer til spøjse magtbegreber hvis anvendelse nemt griber om sig ved fyraften når vi skal elske og blive elsket af vores familie. Eller udtrykt anderledes: De fire kommentarer ovenfor er underlødige. Smut over på reddit, hvis I ikke kan filosofere.
Der cirkulerer mange spøjse magtbegreber ude i virkeligheden.
Kære læser, betragt engang udsagnet:
Det betyder alverden, at det er manden der byder op til dans.
Magtkritik er aldrig enkel, som samfundet er blevet. Vi har givetvis filosoferet for meget og for hurtigt de seneste 150 år. Jeg mener udsagnet er sandt og falsk på samme tid. Den slags relativering svækker min troværdighed og jeg vil svække den yderligere ved at indrømme at jeg i virkeligheden mener det er sandt. Min pointe er at vi skal være yderst selvkritiske når vi lader os rive med af sproget og de ting vi selv siger og udtrykker med ord. Ekspressiv forvirring. Forvirringen er der jo altid. Men samtidig er vi en helt masse sammen.
