Er der nogen som gør sig tanker om hvor vedholdende, sej, tapper og sprogligt begavet og belæst og dannet man skal være for at vide at ingen mennesker er normale og slås for det? Det er slet ikke noget jeg belemrer min læser med fordi jeg kan pakke det ind på en både humoristisk og raffineret måde i det der hedder en litterær form. Medlemsskab af Groucho Marxske klubber er intet imod den glæde jeg finder i mit arbejde.