Home Non-categorized TV2: Selvtillidens Tempel

TV2: Selvtillidens Tempel

244

Hvis specifikke moderne fænomener optager folks tid og ånd i tilstrækkelig grad er der tale om altre, vi kalder, omend ironisk og i nogen grad kynisk selvhadende, et tv-apparat for husalteret. Tiden er folks egen. Den må de, gerne, “yderst gerne”, bruge som de finder bedst. Det er ikke emnet for nærværende bemærkninger. Men jeg vil hjertens gerne skærpe mine læseres kritiske sans i forhold til åndelig stupiditet som det ikke er alle der har “spontant næse for” eller det åndeligt sprogligt-intellektuelle overskud til at analysere, selvom et fænomen som i dette eksempel “TV2s ånd” eksisterer i virkeligheden på linje med farven grøn og Rundetårn. En fyr som mig kan se, ligesom jeg ser farven grøn på min nye elegante overgangsjakke eller betragter Rundetårn, hvad jeg i øvrigt ikke har for vane, at TV2s ånd er tungen ud ad vinduet og fuldstændig overskygger de nyhedsformidlende og praktisk-journalistiske ambitioner. Dem der arbejder på TV2 opfører sig i tråd med denne tankegang mere som indviede end som medarbejdere.

For en fyr som mig, der har næse for sagen vil det være arrogant at hævde at “jeg” gestalter et gangbart alternativ til TV2s ånd, men det er nok temmelig nær sandheden og jeg er lykkeligvis ikke den eneste der kan smykke mig heraf. Men jeg skal alligevel være yderst påpaselig med at tro at alt hvad jeg siger og gør udgør et konstruktivt alternativ og at jeg bare kan sætte mig i Radio24syv og “tale som mig selv”. Det ville være ualmindelig selvhøjtideligt.

Det er alvorlige ting der står på spil. Ønsker vi modnere medlemmer af samfundet at TV2 skal have alle de midler til at gøre sig til overfor unge og andre søgende sjæle. Det er et retorisk spørgsmål for selvfølgelig er svaret: Nej! Folk er ikke dumme.

Alternativet er at intonere og analysere og pjatte og samtale venskabeligt på samme tid. Det kræver top-træning.

Intonere er det vi gør når vi med modificeret moderat selvtillid lader beskueren, læseren eller publikum finde en melodi der delvis ræssonerer med deres egen opfattelse af “hvordan tingene fungerer”. Selv selvtillid kan overdrives.

Previous articleKan machoer samtale?
Next articleSeje mig, stolte mig
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.