Det er midnat. Hovedpersonerne vælter rundt mellem hinanden i mørket og læseren fatter nada. Men dette er et sekundært dokument og derfor er De ikke læseren af den rigtige historie, end ikke af en rekonstruktion, men af en historie med den samme handling og de samme personer, men skrevet med en, her til start, anstrengende amatørisme som ofte hopper op på et meta-plan ligesom Calvino gør i romanen ”Hvis en vinternat en rejsende”. Den rigtige historie har jeg brændt, på trods af at den var mere velskrevet end den nærværende. Jeg synes den var for underholdende. Jeg kan ikke lide litteratur uden intelligens, bid, selvironi, varme, som hverken opbygger eller trøster eller gør læseren i stand til at være og handle kærligt i virkeligheden men i stedet bare suger én ind i langvejsfra på charterferie i Algarve. Jeg formaner. Jeg laver meta. Hvor kedeligt. Men Entværk Kærn var ikke kedelig. Han havde lommen fuld af kastanjer.
Halløj! Nu er der sket det at det primære manuskript er blevet reddet ud af ilden og …….. det kan genskabes. Rekonstruktionen trænger sig på. Entværk Kærn var halvkedelig ligesom os alle. Lommen fuld af kastanjer, javist! En lille bil, temmelig! En dejlig kone, nemlig!
Hvorfor sætter dette interview prikken over din lykke på denne dag?
”Jeg ved det faktisk ikke.”
Er det ikke noget med at du endelig får dine 15 sekunders berømmelse?
”Jeg ved det faktisk ikke.”
Er det ikke noget med at du endelig folder kronbladene ud og springer i blomst?
”Jeg ved det faktisk ikke.”
Nå.
”Jeg har et spørgsmål til Morten Hjerl-Hansen.”
Ja?
”Er alt der foregår i medierne kunstigt?”
MHH: ”Altså fra min synsvinkel, både personligt og i Den Anden Avis, er svaret et rungende ja. Hver dag føler jeg mediernes kolde kunstighed. Lige fra opstyltede portrætfotografier til opstyltede udtalelser til opstyltede reportager. Altså foragten for det principielt forkerte i at formidle så kunstige oplevelser. På Den Anden Avis laver jeg sjov, men ih hvor bliver jeg harm. Jeg vil ikke vende mig til det. Jeg vil kæmpe. Jeg håber bare at der er nogen der kan se denne kamp i alle tosserierne og vil være i den sammen med mig. Tak.”
