Jeg kommer til at grine da jeg ser Nøthskt Mørsterboin køre frem og tilbage på græsplænen i en lille grøn, åben, benzindrevet vogn. Da jeg finder ud af at han bare slår græs må jeg le endnu højere, denne gang af mig selv, og da jeg måler 190 cm bliver latteren lang og godgørende: Jeg starter nedefra med at sprede glæde i tæerne og det er vanskeligt for de er sure! Resten af fødderne er nemme at sætte fut i. Jeg mærker varme strømme igennem fodsålerne som får mig til at le højt og danse en lille smule. Underbenene forstår hurtig spøgen, at jeg ler af mig selv og mit fjollede halvgamle kadaver, og derefter laver knæskallerne små klik af fryd, lårene varmes langsomt igennem, jeg giver mig tid til at mærke deres styrke og spændstighed, min pik bliver også glad, ja ligefrem begejstret og så følger ballerne med og jeg hujer og vifter med et medbragt flag, det kildrer behageligt i maven og jeg nyder det mens bevidstheden af sig selv flytter fokus op langs ryggen, jeg mærker strømme som vand op i hovedet og synger opera med lukkede øjne indtil jeg brat afbrydes ved synet af Nøthskt Mørsterboin der, efter at være blevet jagtet af en ulv, som jeg netop får et glimt af, bliver viklet ind i vasketøj så han ingenting kan se, løber hovedkuls ind i en mur og falder ned i et dybt hul!
Al spekulation og tvivl om hvorvidt han umoralsk forsøger at tiltvinge sig opmærksomhed fra mig som journalist forstummer da jeg ser at både hans albue og hans kind er smurt ind i mudder. Da vi endelig får ham bakset op må jeg endnu engang hengive mig til latteren. Det er tredje gang indenfor en halv time. Nøjsen, for en sjov eftermiddag.
