En nøgen tysk dame stiger ned i havet. Hun breder armene ud. I det samme husker hun, at hun er moralsk forpligtet på at give penge til den tigger der sad på vejen herned. Hun husker på Bibelens enkle instruks om at den ene hånd ikke må vide hvad den anden gør når man giver almisser. Hendes ene hånd svømmer besværet ind til stranden og kravler op ad stien mellem kvaster af marehalm og bjørnegræs. Da de to familier krydser dens vej ved de straks at der er en tigger i nærheden og forskanser sig i en busk. Her lærer de i øvrigt hinanden at kende. Solen kravler op på sin bue. Da aftenen sænker sig over sommerlandet er de to familier forsvundet. Kun en lille pige er blevet tilbage. Hun går op til tiggeren som niver hende frygteligt. Den lille pige råber: “Jeg er uskyldig, din odder!” Den gamle Klothilde havde bare forklædt sig som tigger for at sætte det handlingsforløb igang der første til familiernes forsvinden og den lille piges frisættelse til det hårde men dejlige liv der venter hende.
