Det er tidlig morgen i skoven i året 1587. En bevæbnet tissekone til hest bevæger sig i høje spring gennem lysningen hvor en bæk klukker og Kalle Dennis Takhøj fisker. “Hold op med at springe! Hold dig til skridtgang, trav eller galop ligesom alle andre heste!” befaler den sure tissekone. Kalle Dennis Takhøj måber. Han har fisket længe men aldrig i sin vildeste fantasi drømt der var tissekoner inde i skoven. Med det samme falder roen over ham og han finder på tre afvæbnende vitser i træk, som samtidig viser hvem han er. Han glemmer at sige dem højt, det gør ikke noget, betragter i stedet den høje tissekone mens hun tøjrer hesten til et træ og begynder at rode med et ultra indviklet sammenklappeligt bord. Selvom Kalles far er tømrer og en ret dårlig tømrer og personligt har sejlet i dette bord hjem fra Kina og flere gange demonstreret dets elektriske funktionalitet for en måbende Kalle Dennis Takhøj er det til ingen nytte fordi tissekonen arbejder forkert og alt for selvstændigt og foroverbøjet. Det gør ikke noget. Han tænder et bål. Da aftenen falder på sidder de tæt ind til hinanden.
