Se de flotte stjerner.
Hvad tror du Gud laver i aften?
Gud?
Gud.
Han ser vel på viljen.
Tror du ikke han ser på os to?
Man siger jo at viljen den ser Vorherre på.
Det er rigtigt.
Hvad er det i din lomme?
Det er min diller.
Jeg ville gerne se viljen.
Viljen?
Viljen må være smuk sådan at sidde og kigge på.
Jeg har den lige her.
Dilleren?
Viljen.
Hvad laver du?
Jeg omfavner min senilitet med kontorarbejde.
Må jeg hjælpe dig?
Alle de her korkpropper skal have en snifling på toppen.
Det giver god mening.
Hvad kan formålet være?
Det må vi tale om i pausen.
Kontorarbejde er mange ting. Hov. Der er en snifling i overskud.
Knips den bort, Amy Coney Barrett!
Hvorfor?
Eller tag den med hjem.
Men hvad skal jeg bruge den til?
Beslut dig nu. Hvad vil du?
Jeg tror jeg vælger at lade være at vælge.
Snedigt.
Jeg er snedig.
Men du skjuler det godt.
Er der pause nu?
Ja. Jeg er nemlig souschef.
Du indleder altid pausen med at sige at du er souschef. Det er så dejlig trygt. Og så siger du at Gud er den aller øverste chef mens du scorer alle mandlerne i krukken.
Vi skal være taknemmelige for mandlerne.
Jeg har aldrig smagt dem.
Jeg er souschef.
Du kan se Gud.
Jeg har briller.
Jeg kan ikke se Gud for jeg er kun en kvinde.
Hvad tror du så korkpropperne med sniflingerne skal bruges til?
De skal sendes ud til abortklinikkerne hvor lægerne skal stille dem op på hylder i skabe.
Smart.
