Tour de France minder mig om en europæisk endlösung i nye klæder hvor vreden subsidieres under pattebarnsbegrebet overvindelse i sjælden fantasiløshed og ydermere dæmoniseres på en uintelligent og uhensigtsmæssig måde.
I virkeligheden stammer Tour de France fra nogle få snusfornuftige bønder der ikke vidste hvad de skulle gøre med deres seksualitet om sommeren. De var simpelthen for fantasiløse til at onanere. De kom til at sige Goddag til pornofilmen når kvinden tog sin bh af og dette kunne høres inde i den nærliggende stue. Disse Støjbergske og Vermundske flipproletarer havde sønner der kunne cykle og for at sønnerne ikke skulle cykle væk men tjene penge til fjernsynregningen oprettede man cykelløb med de lokale forretninger som selvskrevne investorer. Resten af historien kender vi…
I ægteskaber skal vi nok blive bedre til at sige, de voksne imellem, når børnene er lagt, ”Din vrede er din egen. Mine muligheder for at leve mig ind i den er begrænset, fordi man gerne må sammenligne mennesker men ikke vreder. Men jeg kræver at du bryder med din Far eller Mor hvis ikke de gav dig nok kærlighed da du var lille men gav dig frygt, angst og mistrivsel i stedet. Ellers bliver du drænet kammerat. Ellers flyver vores kærlighedssamtale lige lukt ud ad vinduet.”
