Min stolthed over at kunne noget med ord og følelser rager mig. Men den rager ikke læseren og jeg anser den for et handicap som er nemt for mig at håndtere ved at æde den stolthed simpelthen. At jeg ikke er forfærdelig god til ord og følelser gør det hele meget nemmere at goutere. Jeg angler jo ikke efter at være med i det gode selskab og blive behængt med æresbeviser. Dertil er jeg for god.
I mit ægteskabs slutfase var jeg ikke for god, da stressen tog over og min ekskone blev skræmt i sit inderste over min psykiske vold. Jeg har oplevet psykisk vold som førstehåndsvidne, fra mig selv. Jeg har også oplevet det i min barndom som rædsel, utryghed og manglende respekt for grænser.
“Hvad kan Morten finde på?” har hun tænkt. Det blev ved skrækken, men hun ville skilles.
I psykiatrien er der et begreb der hedder automatiske negative tanker. Helt kort beskrevet er det når vi har lyst til at flå hovedet af hinanden.
Jeg fornemmer intuitivt, jeg har boet i landet i to år i min ungdom, at svenskerne kva de godartede aspekter af deres nationalkarakter er bedre rustede til at opsøge hjælp når partnervoldens fristelse stikker sit usle ansigt frem og byder sig til for os mænd. Jeg synes det er utroligt hver gang det sker at et par sammen vælger at manden skal opsøge hjælp. Det har min dybeste respekt. Jeg har også medfølelse med dem der simpelthen ikke kan.
Hvorfor kæder Stanley Kubrick frustreret arbejdsidentitet sammen med voldsparathed i The Shining? Det er en slags gåde, men jeg synes vi lægger al, al for stor vægt på arbejdsidentitet i Danmark. Jeg kender ikke mig selv og har altid set et mysterium når jeg kigger indad. Identitet er et højt mål at sætte sig og jeg gør bedst i at relativere og nuancere identitet i det uendelige. Arbejdet bør ikke være primærkilden til identitet og man får sjældent stjerner i håret af det alligevel. Min ekskones slid og slæb med kontorjobbet fylder mig med mismod og fortvivlelse på hendes vegne. Tilsvarende gør det faktum at fattigdommen, forarmelsen har sat sig i Danmark. At der sidder to milliardærer og poster penge i Nye Borgerlige og Liberal Alliance, to partier der i forvejen frister fattige til at stemme imod deres egne interesser, er udemokratisk samtidig med at det er årsag til megen lidelse hos børn.
