Du siger, du har fået en ny besked.
”Kutter.”
Kutter?
”Det var mærkeligt. Der står bare kutter i beskeden.”
Det er noget af et forløb I har opstartet.
”Ja. Vi har skrevet sammen on and off. Jeg er blevet vildledt af andre kvinders bryster, men vi har skrevet kutter sammen et par gange. Jeg troede bare vi var kommet skridtet videre.”
Hvem startede med at skrive kutter?
”Det var hende.”
Så var det altså hende der opstartede forløbet.
”Tilsyneladende. Jeg troede det var manden der skulle tage initiativet.”
Kvinder har noget mystik med i tasken.
”Det skal jeg love for.”
Hvordan finder jeg en kæreste?
”Du?”
Mig.
”Det kan være jeg rummer noget visdom.”
Du er for høj, mørk og fremmed.
”Jeg troede kvinder foretrak høje, mørke fremmede mænd.”
Det er bare noget vi siger.
”Er det?”
Ja.
”Ja?”
Ja, jeg mener, så har du afsløret mig i selv at ville opstarte et forløb.
”Jamen jeg troede bare at vores samtale handlede om mit forløb og ikke om dit forløb.”
Et forløb. To forløb. Det kommer ud på ét.
”Næh.”
Husk på jeg er en kvinde. Jeg har lidt med i tasken. Jeg skal nok få os begge to gjort lykkelige.
”Jeg vil hellere have dine bryster end din taske.”
Dem her?
”Lige netop. De er meget seksuelle.”
Selvfølgelig er de det.
”Vi to er ikke nær så seksuelle i sammenligning.”
Det er en vigtig pointe du har dér.
”Vi to er gamle og fortabte i sammenligning med dine bryster.”
Vi kan ikke sidde her hele dagen og tale om mine bryster.
”Jeg foretrækker at tale om noget opmuntrende frem for at tale om forløb.”
Fortæl mig om dit forløb.
”Åh.”
Jeg er bare nysgerrig.
”Det er en lang historie.”
Jeg er tålmodig. Giv dig tid.
”Det er en lang historie.”
Start med begyndelsen. Hvordan kom idéen?
”Historien starter ude i de dybe skove.”
Hvor interessant! Jeg elsker skove. Natur og sådan. De skove skal vi passe på.
”Jamen jeg gik faktisk i de skove og tænkte på at holde mig lidt i skindet. Undgå forvirring i mit og andres liv. Være taknemmelig for den lille familieenhed jeg har sammen med mit barn og min ekskone.”
Det lyder som en meget lille skov du har været i.
”En udmærket, tilpas stor dansk skov.”
Tja. En skov er vel en skov.
”Jeg tror jeg er nået frem til at jeg er gammel. Jeg vil gerne være det på en værdig måde. Det, at jeg er blevet gammel er det mest tungtvejende argument for at slappe af. Rundt om mig bedyrer folk at jeg ikke er blevet gammel. Det synes jeg er frygtelig hensynsløst, men jeg ved at de ønsker mig det bedste. Hvad er ønsker, kunne jeg spørge med den norske forfatter Kjell Askildsen, som har givet mig en slags overblik over dette udgangspunkt, at jeg er blevet gammel? Disse ønsker tæller ikke og folk der kender mig kan godt se at jeg er blevet ældre og at muligheden for at være gammel er til stede hver eneste dag. I dag skinner solen både inde og ude. Mine nærmeste har det forholdsvis godt og det samme har jeg. Alting kunne være værre. Jeg kan ikke forlange at lære en ny kvinde at kende. Jeg kan ikke forlange det af mig. Det ville være hensynsløst overfor mig. Jeg er vel nok tilbøjelig til at presse mig selv. Det er bedre at se på de små ting jeg er glad for. Ømhed er mange ting. Jeg må starte hver dag med at finde ud af hvad ømhed også kan være nu hvor jeg er blevet så gammel, som jeg er blevet.”
