Min erfaring er at det især er mennesker der blafrer i de nære relationer og således på en dyb måde er et koldt produkt, en usælgelig vare der ikke kan få et ben til jorden på kødmarkedet, komme til orde over en øl hvor man vender realiteterne stille og roligt, (og hvor jeg dog i øvrigt hader portrætfotografier hvor man kan se hænderne i bevægelse), som drømmer så stort at drivhusgassen i luftballonen der skal løfte dette hinanden op, ånd!, erstattes af et så ordinært surrogat som løgn og menneskekulde. Forfatterskoleadlede infantilister som ”stjerneforfatteren” Tone Schunnesson, tak, endnu engang, litteraturredaktør Peter Nielsen, for din svagelige dømmekraft, ligeledes fra dagens avis, er tilsvarende uduelige til at være i øjenhøjde i de nære relationer idet hun slet ikke orienterer sig efter hinanden. Det må have været et helvede at have hende i terapi fire gange om ugen, en form for chok.
Mine kære to små ypperstepræster. Sidder vi godt begge to, Tone? Hr Mads? eller er der små tegn i sol og måne på at jeres nærmeste vender jer ryggen? Mortens recept: Det bør alle gøre der er førstehåndsvidner til Teslakøb, for Elon Musk er ulighedens Hitler. Kapitalfonde er på massivt opkøb af dansk landbrugsjord. Hvad siger Hr. Mads? Tone op på skødet af hyggemads og hun indrømmer det selv i sin bedøvende artikel. Mads dog, du ved jo ikke en blævrende skid om ulighed for du ser ikke nedslagtningerne, du ser ikke forarmelsen by acquaintance men hører om den by description. Og der er ingen evidens for at du har brugt de tre, om man så må sige, pligteftermiddage på at læse Pelle Dragsteds nye positive og, tør jeg sige, evidensbaserede bog før du plaprer op. Ingen. Pelle Dragsteds pointe er at vi skal tage det bedste fra kapitalismen og det bedste fra socialismen. Det er da forholdsvist stilfærdigt. I er grusomme i CEPOS. Der er ingen følsomhed. Ingen. Men søde venner, dæmoner de flikser og flakser og i jeres hænder flyver de bort. Men de kommer tilbage med syv gange to venner. Tone du er blevet dømt af verden. Det var en krank skæbne, det var bedre at du blev dømt af mennesker. Nu er du blevet eksistentielt ukurant fordi du i bund og grund ikke bryder dig stort om mennesker. Jeg kender dig ikke. Jeg har ingen lyst til at kende dig. Det skæpper godt i forfatterkassen at ”stå op imod den hele verden” eller hvad du indbilder dig at gøre. Å ja midnatstime i november, du er nu engang fliksende og flaksende. I er ikke børn af kapitalismen Mads og Tone. I er frugter. I er ligesom æbler uspiselige. Alle har smagt jer. Og ind imellem vakler en gamling hen til jer i køledisken og griber om jer med hæslige hænder og skwish!
