Jeg må så lige informere Holbæks borgere om at hiphop er en kultur opfundet af mænd for at udtrykke mænds følelser, herunder de aggressive, indviklede og problematiske, analytisk og humoristisk. Kvinder kan allerhøjest opnå andenhånds kendskab til hiphoppens sjæl, nemlig som en kønslig tiltrækning hvor vi mænd idealiseres, med en vis ret og det kan vi mænd godt li’. Kvinder vil aldrig forstå hvad det vil sige at være nede med nogen eller noget hvis ikke de forstår at vejen til fællesskabet går direkte igennem eller over lort og det dunkle. Som hiphopper er man netop ikke nede med alle mulige borgere fra Holbæk. Man kan ikke engang li’ Holbæk. Den dersens kommentarfeltsintimitet er jeg loren ved. Hun udnytter at folk er starstruck. Gruppeadfærden fra Holbæks borgere er tvangsmæssig og unaturlig ligesom al den ansigtsmaling kvinderne i Holbæk bruger. Lytning er ikke at blive viftet med en forbigående fjer. Lytning er at lære lytning til en mand eller kvinde eller barn der ligger i gruset. Psykologi, psykiatri, kernevelfærdsomsorg. Ikke vralte op og ned ad Algade. Der er nogen kæmpe problemer i det her samfund som mere eller mindre er skabt af Socialdemokratiet mærkeligt kvindelige ansigter. Se på hende Helle Thorning. Det er heller ikke fordi Mette Frederiksen er parat til at uddele lidt af de nye 100 milliarder til kernevelfærd eller gentage Mogens Lykketofts ord om Lars Løkke.
Jeg er faktisk vred.
I min bog er lytning et reserveret ord. Et helligt ord. En bastion. Det har intet at gøre med borgmestre og det har intet at gøre med Facebook. Det har noget at gøre med at vi har for få smågalehuse i Danmark hvor sindssyge som jeg kan komme ind og trække vejret. Det har noget at gøre med at enhver borger i Danmark har pligt til at skræppe op hvis ord som lytning misbruges. Det har også noget at gøre med at vi mennesker er så ufatteligt forskellige og sammensatte. Vi har brug for at blive hørt, hver og én. Mænd, kvinder, børn.
Og vi skal også lige huske at jeg er i gang på Tinder med at finde en kvinde.
”En kærlig Vivian der griner en tid med min dejlige skat og mig”
”Jeg vil gerne reddes. At jeg har erkendt det er vel et stort skridt frem imod at se nuanceret og forholdsvis selvironisk på at jeg gerne vil reddes. Jeg er omsorgsfuld, så selvfølgelig, det følger også af at det er lettere at give end at modtage, er jeg også i stand til at redde. Måske redder jeg mere end jeg selv er klar over, selvom selve det at redde har fået lav status.”
Morten, kvinder er blevet selvstændige. Morten, magtens sprog er blevet feminiseret. Morten, nej! Morten, lytning forudsætter at man har knold nok til at se det hele menneske.
