De tilbød ham en plads i røvhulsregisteret. Det gad han ikke. De tilbød ham at opbygge et ansigt af ris på en mark. Det gad han ikke. De tilbød ham magt. Det gad han ikke. Arthur Schrøder er en stor dansker. Derfor er Den Anden Avis taget med ham på stranden for at iagttage ham gå i vandet. Hurtigt har han badebukserne på. Han gemmer åbenbart tissemanden med håndklædet. Ingen nysgerrige blikke. Sådan hedder hans selvbiografi også. Ingen nysgerrige blikke. Hans måde at gå i vandet på er måske en anelse kyllingeagtig. Op af vandet. Orientere sig i forhold til nysgerrige blikke. Hurtigt tage underbukser frem. Vent. Han fumler. Han har forvekslet dem og håndklædet. Hvad laver den idiot? Er han blevet blind? Jeg overvejer. Det er nu eller aldrig. Det må være muligt at springe tre skridt frem og lave et rullefald til siden og derved få et glimt af hans tissemand. Jeg gør forsøget. I stedet ryger Deres udsendte igennem en tidslomme. Det var dårligt. Nu sidder jeg på en café i Nevadaørkenen i 1972 på grund af en tissemand og en stor dansker. Pis. Lykkeligvis har jeg fået mobiltelefonen med og kan ringe efter en taxa.
