Claus Fykkerfront blev glad da vejrudsigten blev læst op i morges og lod forstå at en Fykkerfront ville trække ind vestfra omkring middag. Af sted med madpakke og holde udkig. Da Fykkerfronten ankom blev Claus ikke skuffet. Sol, sommerbyger, blå konfetti og elefanter. På bakken sad de og lo og spiste i små klynger. Se der går han! Der blev klappet. Det gik godt. De fremmede følte at de var sammen med en som alle godt kunne tilbede lidt og Claus Fykkerfront følte deres glæde og havde smilende æg i tasken.