Før året Tapok, altså 1918, vidste man som den naturligste ting i verden hvor hinanden befandt sig eksistentielt. Der var ikke brug for respekt. Kærligheden mellem mennesker havde en anden grundfarve. Der var ikke noget der hed grænser og grænseoverskridende adfærd. Der var kun tre ting: hensyn, hensynsløshed og mennesker.
I år 1950 blev der lavet en kort lydoptagelse med Magda Slåen der var synsk og født netop i Tapok, i året 1918:
“Jeg ser nogle grønne lyspunkter med en stråleglans rundt om der af størrelse er som fodbolde. Bevæger de sig eller nærmer jeg mig dem langsomt? Vi er neden under vandet. Det er mørkt, enten på grund af dybden eller fordi det er nat. Stemningen er som i en drøm og lysene er indbydende og hvilende. Hvad betyder dette sceneri? Er det essensen af hele verden der er gemt her? Af min egen verden? Hvordan kan dette enkle billede fylde mig med ro? Og vigtigst: Hvor er jeg?”