“I fredags kom familiens hushjælp Jane Rædder til at sætte en kostbar antik vase i opvaskemaskinen så udsmykningen forsvandt. Nu ligner den noget bras. Hvad kan jeg bruge lortet til, andet end bare at gå og ærgre mig?”
Professor Ib svarer:
Jeg googlede lige Jane Rædder for dig og hun er ikke en hvilken som helst person. Hun blev blandt andet kåret som årets hushjælp i 2009. Jeg gik på biblioteket og lavede lidt research og fandt følgende oplysninger: Hun laver en del elementære fejl på grund af distraktion. Hun kom til at vælge at blive hushjælp i stedet for at blive en enormt anset astronom. Hun er udstyret med empati i usædvanlig grad. En empati, altså medfølelse, som gennemsyrer hendes væsen og personlighed såvel som hendes handlinger. Jeg ville derfor, i lyset af denne sidste oplysning, konkluderende, være forsigtig med at forstå hændelsen med vasen som en blot og bar menneskelig fejl. Det er højst tænkeligt at hun med ødelæggelsen af klenodiet har haft det vi professorer kalder en indfølt dybtfølthed for øje. En indfølt dybtfølthed er en holistisk, altså helhedsmæssig, absurdistisk velgerning foretaget af et lidt slidt menneske med våde øjne og uden hat. Der er ikke tale om drillesyg, altså krakilsk, kalkulation men om det vi hattebærende professorer kalder overlagt socioeksistentiel tåbelighed. Hun har så at sige sat en ny legoklods ind i jeres liv! Se derfor nærmere på den nye livssituation efter tabet af vasen og du vil opdage at tilværelsen tager en ny retning klemt inde mellem Jane Rædders babser. Det kan være du, i et desperat forsøg på at stampe vasen hos den nærmeste marskandiser, møder en mand med et skattekort hvor kemien bare siger bing-bong! Det kan være I sammen rejser til Hven.
