Stærk på strimmel
Fino Federspiel er en af de stærkeste mænd i landet, men mærkeligt nok mest når han står på en strimmel. »Asså har du en strimmel?«
Poe og ravnen
Poe var meget forelsket i Annabel Lee selvom hun hårdnakket vedblev med at foreslå at lade ravnen dø som det dramatiske højdepunkt i digtet af samme navn.
Spåmand og vildmand
Gjoto Maradjøngade deler sin arbejdsdag mellem spåmandsfaget og det at være vildmand. »Jeg har foretaget denne opdeling fordi jeg ikke er en særlig god spåmand.«
Liberalisme med de der skuffer der siger klik
Fritz Ulli Hanbor, du giver liberalismen tilladelse til at køre derudaf, her fra cafébordet i Sunds. »Det bliver ikke kønt, men lad den. Liberalismen er en måde at køre i bil på og en måde ikke at være tilstede på i et supermarked. En underlig og kynisk og misantropisk og letfattelig form for humor. Men den er ikke dyb nok...
Den blasfemiserede uerkendte Lutheraners trængsler i Irma
»Hvorfor er det mig der skal gøre kassen op, når det er mig der kan se den blasfemiserede uerkendte Lutheraners trængsler?« »Gør nu bare kassen op, så vi kan komme hjem.« »Hvorfor?« »Fordi der var tale om en troende muslim.« »Muslim?« »Kære Kasper, der har aldrig været en situation i verdenshistorien hvor sådanne religiøst begrundede ytringer af mellemmenneskelig omsorg uden om alle etablerede magtinstanser...
Ny bog: Lyde, der teoretisk set vækker os
En glimrende og oplysende bog, men er hele den underliggende præmis forkert? Hvorfor skelner Maradjøngade mellem den teoretiske mulighed for at blive vækket af kanonslag på panden og bimlende klokker og raspende, lavfrekvente lyde i spektret 24-540 kHz og den praktiske, reelt ret store, sandsynlighed for at disse lyde ikke blot vækker os, men på en særdeles ublid måde...
Alexius – Rødhedens maler
Alexius fylder ikke lærredet med sin yndlingsfarve rød. Det er der mange der er glade for. Næ, man skal kunne se hvad det forestiller.
