Ugens vrøvl

I bogen Mig med undertitlen Nedlukningen af et fint menneske skildrer Ib Rosin sig selv og de jantelovsteknikker hans omverden stillede op for ham i de år han var håbefuld.

Forskere opgiver at finde ud af hvordan moderne ting virker

Den Anden Avis er denne dag på besøg i laboratoriet på Ny Carlsberg hvor et forskerteam uden held forsøger at finde ud af hvordan en vaskemaskine virker. »Hør. Nu sagde den klik igen.« »Ja. Den klikker meget.« I lokalets modsatte ende studeres en almindelig smartphone. »Prøv at ryste den lidt. Næ. Prøv og næ. Prøv og se om den vil spise lidt gardin.«

Hjertet og sneglen kører om kap

Et sted i Jylland ræser to biler om kap. Der er tale om hjertet og sneglen. Anden del af turen skal tilbagelægges i vanter. Tredje og sidste del i vams. Kig med på de små tv'er der er installeret i fuglene overalt i landet.

Fibiger Olsen kåret som landets kedeligste for andet år i træk

»Jeg skal heldigvis ikke noget i dag.«

Tiden 1 og tiden 2

Lotte Karlsen argumenterer overbevisende for at tiden ikke eksisterer og peger på vasen imellem os. »Smuk blomst!«

Bare Niels så på natborde

Bare Niels og De Anstrengende Kapitler er aktuelle med deres 5. studiealbum. Trommeslager Birk Poulsen: »Vi indså at natbordet er det vigtigste møbel. Så rejste vi riget tyndt og så på forskellige natborde. Natborde til om natten og natborde til om dagen. En tid overvejede vi at lave en internetbutik med eksklusive natborde. Det fik vi dog ikke gjort.« Gas Krymmel, forsanger: »Tænk...

Anna Schrøder – operasangerinde og bananklase

»Jeg kan huske at Anna Schrøder altid delte bananklasen i to inden hun lagde den ned i frugtskålen. Hvis der var et ulige antal smed hun den der var for meget ud af vinduet. Det synes jeg var totalt fedt. Den banan skulle bare ikke komme og fortælle hende noget.«

Lille stykke håndsæbe overlever mirakuløst 90 år på havbunden

Fordi det var indkapslet i etui.