Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 13. optegnelse

Farmor fortæller Farmor har lige fortalt mig en meget spændende historie. Den handler om en skibsreder bag solbriller og med et helt poleret hovede. En mand hvis ansigtstræk man i virkeligheden ikke kan se, selvom han hele tiden var i Billed Bladet og Se og Hør. Altså en mand der var SEJ på den der gammeldagse, gammeldagse måde. En af...

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 12. optegnelse

Jo. Vores elskede mandlige hovedperson havde også haft en Farmor.

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 11. optegnelse

Hun havde ikke sin egen bil og hun var tværsummen af alle 1920ere. Manden havde bilen og hende. Hun kunne godt lide Tove Ditlevsen og lod børnebørnene forklare og analysere og sige noget rammende. Det er ganske vist. Den der kan erklære noget om Tove Ditlevsen og tale engelsk kan blive nyhedsjournalist. Quod erat demonstrandum. Det betyder noget i...

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 10. optegnelse

Erik var panisk bange for at læse Sigmund Freud. Engang i sin ungdom havde han forsøgt. På Gentofte Bibliotek. Og efterfølgende blevet hjemløs i nøjagtigt ét døgn. Han sov under åben himmel i Dyrehaven ved Klampenborg. Lykkeligt forhutlet for at slippe for Freud. Lille Hans. Ulvemanden. Rædselsfulde tekster fulde af foragt for mennesker. -Når jeg kommer hjem vil jeg blive...

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 9. optegnelse

Vores kære kvindelige hovedperson var blevet præget positivt af sine to 1920ere. Erik og vores elskede mandlige hovedperson var stærkt bekymrede for at tidsrummet 1920 til 2020 udgjorde en splittelse i vores kære kvindelige hovedpersons hjerte som hun ikke kunne rumme. Men hun kunne. Videnskabelige tests har heldigvis vist at kvinder er bedre til at se et godt stykke...

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 8. optegnelse

Erik og vores mandlige hovedperson lyttede til drømmen. De vidste at hun havde kendt to kvindelige 1920ere som havde elsket hende som barn og som voksen. De vidste at kvindens i drømmens ord i 2020 repræsenterede noget usammenhængende, ja, ustabilt og muligvis tragisk i den Aristoteliske betydning. En lille fejlberegning der leder til død og undergang. Havde den drømte...

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 7. optegnelse

Hun havde drømt. En drøm med et yngre grinende par. Den yngre kvinde med det korte lyse, hår der lagde armene om manden fra siden: ”Å tror du ikke vi kan få noget godt ud af hinanden.” Og så havde hun sagt et gammeldags navn. Georg?

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 6. optegnelse

Da vores elskede kvindelige hovedperson ud på natten vågnede var det samtidig et af litteraturens vigtigste kvindeportrætter skabt af en mand der vågnede, nu var hun vågen, men hun havde selvfølgelig ingen som helst anelse om at hun var med i en roman. Hun var ikke indiskret, talte aldrig over sig, bød gerne mænd op til dans med enkle...