Til The Other Newspaper
Til The Other Newspaper Jeg hedder Knud. Jeg har fået en hjerne. Det var bare. En romanidé med en hær af tavse mennesker. Indadvendte. Hvorfor taler de så højt sammen? Venligste hilsen Knud Kære Knud, Du kan bare skrive din roman sådan at de musestille ikke taler højt og er animerede ved at være sammen. Venligste hilsen Morten The Other Newspaper
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 17. optegnelse
Kære mandlige hovedperson, du er blevet Far, denne bog om dig er til ende, alle de romantiske ting i plottet, hele den røde tråd, strukturen og det hele er færdigt. Du blev præsenteret, hun blev præsenteret, I mødtes, I gennemgik trængsler og forenedes til slut. En radioens P4 fantasi er heldigvis forbi og du kan slukke for radioen og...
Om mine følelser i forhold til Jakob Knudsen
Virkelig elendigt selskab. Kold. Tak til kulturradikalisten Villy Sørensen for at have bashet ham.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 16. optegnelse
Uddrag fra den kvindelige hovedpersons attende mail til den mandlige hovedperson: Nu er Knud pludselig blevet vennesæl og jeg er bekymret for ham, så bekymret man nu kan blive for Knud der jo "går sine egne veje" ligesom katten.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 15. optegnelse
Nu har jeg lavet mine lektier og orienteret mig i gamle Max Webers tankeunivers ved at læse indledningen til Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Jeg blev rundtosset og må fremsætte den tese at Weber havde en paranoid personlighed, hvilket underbygges dels af faderens tvangsmæssige anti-religiøsitet og moderens insisterende calvinisme, samt af det faktum at Weber var psykisk dårlig...
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 14. optegnelse
Lang tid efter vores historie var endt og alle var døde samlede man alle de medvirkende i et lille rum med en cirkel af stole. Ingen var smukkere end vores kvindelige hovedperson. Men prisen for det mærkeligste hår tog Tom Daniels.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 13. optegnelse
Vores kvindelige hovedpersons tip-tipoldemor, om hvem hun intet anede og aldrig havde hørt tale om, levede i det vilde vesten. Men så skete der det forunderlige at hun faktisk tænkte på denne sin mormors mormor. Mens hun således tænkte faldt hendes blik på en serviet på bardisken hvorpå der stod: Effekten af spejle i riddertiden. Hendes skæbne var beseglet....
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 12. optegnelse
Vores to helte mødte hinanden i en bar klokken halv elleve om aftenen. Hun havde en sikker sans for at bemærke og opspore træthed og havde fundet flere tegn på selve dansegulvet hvor hun havde tegnet grønne mærker med maling og pensel. Hans aften var gået med at lede efter friskhed, men indtil han mødte vor kære kvindelighed, havde...
