Lasse Fjord Bindesbøll møder Den Anden Avis på chefgangen efter et anstrengende strategimøde om Asien. På syv år er Hillerød-virksomheden Knurhår Aps. vokset med rekordfart og tæller nu sytten ”enormt dygtige folk, ligesom mig selv” som Bindesbøll hævder med et lille smil fra sofaen i møderum 1, med udsigt til skovbrynet i Grib Skov. ”Det er et meget arbejdsmarkedagtigt arbejdsmarkede vi ser i dag. Du ser sjældent en person der bare kommer ind og lugter af sig selv og opfører sig lidt underligt eller pudsigt komme ind på en arbejdsplads. En sådan person bliver pænt ledsaget udenfor.”

Tolkning 1: Denne tekst stiller kærligt spørgsmålstegn ved om vi ønsker at være arbejdsmarkedsagtige og om vi ønsker en dagligdag på arbejdet der skal være det.

Allan Sørensen kom ud for noget ret mærkeligt forleden søndag da han var til barnedåb for sin lille kusine Rebekka på et halvt år. Der gik kludder i præstens planlægning eller hoved, for midt under dåben blev Allan konfirmeret. “Det er hele festen der står og ser på mig, må du forstå. Så kunne jeg ikke finde ud af det. Så måtte det være.” Sådan sagde Allan Sørensen efterfølgende.

Tolkning 1: “Det er hele festen der står og kigger på mig…” I denne måde at bruge sproget på får vi lov til at være selvironiske: Vi bliver usikre på om vi selv kunne finde på at lade et festligt gruppepres veje tungere end vores inderste følelser og religiøse standpunkt.

Der er nogen der kommer til at græmme sig overordentligt i denne tid hvor samtlige breve til multitalentet for første gang udkommer samlet på Penguin Press. Udgivelsen er delt i to dele og rummer for det første en statistisk oversigt hvor brevene er blevet gennemgået af forfatteren med henblik på at afdække afsendernes drømme og forhåbninger med brevet til den nu afdøde stjerne. Omkring 50% forestiller sig et personligt møde. Omkring 10% forestiller sig et personligt svar. Det er tal som næsten kan få tårerne frem i øjnene over brevskrivernes naivitet. Den anden halvdel af værket består af nøje udvalgte, ofte ganske opfindsomme, forslag til stjernen, ofte af ganske underfundig karakter. Denne anmelder var glad for at antallet af sider ikke kom op over de 150. Et på flere måder vigtigt værk for præcis vores tid. Fire stjerner ud af seks mulige.

Tolkning 1: Der er noget på spil med en undren over hvorfor et sådant værk nok aldrig kommer til at se dagens lys fordi verden er sådan og sådan, men hvad betyder det at verden skulle forhindre en sådan udgivelse? Ville verden være et bedre sted, simpelthen, hvis der fandtes et sådant “skævt” værk?

Han sagde det med sin krop, “Hun pudsede min geværrem med sit næsefedt,” sagde han igennem sin krop som et slags blæseinstrument. Han sad oppe i et træ, han kiggede ud ad vinduet, han stod krumbøjet over en mønt der lå på jorden, det er ligegyldigt. Det vigtige er at han befandt sig et sted, altid et sted, også når han var iført fastelavnskostume, “I just loove those layers of feedback, man! It’s so great to be with you, guys!” Bare mere krop på flere steder.

(Forfatter: Thomas Krogsbøl)

Tolkning 1: “Han sagde det med sin krop” Det er alt for sjældent vi hører denne sætning. Den er faktisk slet ikke i familie med sproget, dvs. vi bruger den ikke “til dagligt”, men den betyder noget. Hvad betyder den?

Der er noget sært uigenkaldeligt, for ikke at sige klæbrigt, over ord og udtryk som: Pattedyr, hængerøv, skaldepande, snothvalp, møgøre, muskelbundt, lamselår, lemmedasker, lækkermund, langfinger, sorte hånd, surmulende fjæs, skævøje, pensionatarm, pikhoved, båtnakke, bagvasker, bænkevarmer, bussemand, knokkelmand, grovæder, gavflab, mavedanserinde, tarmrenser, rygsvømmer, hovedjæger og fodgænger. Ja, der er vel noget sært uigenkaldeligt over ord og mennesker i det hele taget, uden hinanden er de som løsøre, fantomlemmer og skrumpelever.

(Forfatter: Thomas Krogsbøl)

På NBC kunne man her til morgen se en overrasket Anorak Obama. Da hun vågnede op og stod ud af sengen mødte der hende et mærkeligt syn. Hendes mand Skagerrak Obama havde endelig fået malet garagen på nær tre mindre pletter og hele bagsiden som ikke er synlig fra huset.

Tolkning 1: Det ligger uden for mediernes rækkevidde at skrive en artikel som minder om den her. Hvorfor? (Det er let at svare på.)

Alle tilværelsens ulykkelige hændelser for samtlige fortidens mennesker er nu blevet samlet i storværket “Stop, det kilder.” Det er lykkedes, men kun halvt om halvt…

Tolkning 1: Denne tekst fokuserer på det sælsomme i at tænke på ting som “alle tilværelsens ulykkelige hændelser for samtlige fortidens mennesker”. På det mærkelige i selve tankebevægelsen.