Bør jeg fejres, siger du, for at skrive Den Anden Avis?
Jamen selvfølgelig selvfølgelig selvfølgelig! Den mulighed har jeg end ikke overvejet. Jeg har i hvert fald ikke tænkt den til ende, hvilket jeg så vil gøre her og få det ud af verden, det spiller ikke den store rolle for mig personligt, jeg har så mange, mange fornøjelser ved at skrive Den Anden Avis. Og af fornøjelserne har jeg også en del fornøjelse, men ikke i samme grad som fornøjelserne. Men for at sige det helt kort: en fejring af mig må jeg sige ja tak til. Det er et virkelig godt forslag.
Så vil jeg stille mig op og holde en takketale og resten af denne artikel er hvad jeg vil sige.
Det kan være du protesterer en lille smule sammen med mig. Mod den usle, slemme konformitet i underholdningsbilledet, gnæk. Nuvel. Protester kan avle kærlighed. De mærkeligste ting kan. Skam kan avle kærlighed. Skyldfølelse kan avle kærlighed. Afhængighed kan avle kærlighed. Medlidenhed også. Selv noget så krystalklart som et iskoldt overblik kan avle kærlighed. Bitterhed kan avle kærlighed hvis man bare husker at glemme frustrationerne som selvfølgelig også, isoleret set, kan avle kærlighed. Raske, fælles beslutninger kan avle kærlighed. Gennemtænkte rutiner kan avle kærlighed. Søvn kan avle kærlighed. Så er der til gengæld heller ikke flere ting der kan avle kærlighed så nu har du da et vist overblik. Nu blev du da godt nok vrissen. Er “et møde” ikke med på listen? Nej du, “et møde” er ikke med på listen. Hvorfor skulle vi to så sidde og glo på hinanden?
PS Et møde er hårdt arbejde. Dér må man have metode.
