Digte der rimer
er at ligne med lim der ikke limer,
klokker der ustandseligt kimer,
uendeligt lange timer.
Sild der aldeles ikke vil fanges i stimer.
Snot der slimer.
Når du ved jeg er hed.
Så kom og sæt dig ned. Giv dig ikke i kast
med en masse i hast, forhastede råd.
Advarselsdigt nr. 329
Digte bør ikke forpligte. Især ikke advarselsdigte.
Er der ikke noget at advare om, er digter posen tom?
Så digt ikke af pligt. Digt ikke et digt.
Else Andersen


