Han: “Du aede mig.”
Hun: “Jeg ville gerne bolle.”
Han: “Er du holdt op?”
Hun: “Med at bolle?”
Han: “Du sagde sætningen i datid. Du sagde ‘Jeg ville gerne bolle’.”
Hun: “Det hørte jeg godt.”
Han: “Fint.”
Hun: “Jeg ved hvad man skal sige til sådan en skide tosse som dig.”
Han: “Du mener at du ved hvad man skal sige? Altså det rigtige at sige til en ung med en psykisk sygdom som er forelsket i dig?”
Hun: “Sådan cirka.”
[De begynder at bolle.]
Hun: “Min ven. Min ven. Giv agt. Alt er endnu uprøvet. I dine hænder lagt.”
Hun: “Du er så forelsket i mig. Tåber ville sige at ‘du forestiller dig alt muligt’. Moderne tåber. Postmoderne tåber. Hihi. Whatever.”
Hun: “Jeg ved godt, at jeg er dejlig. Jeg er symmetrisk, har to bryster, to hofter og så videre, det ville hihi være tilstrækkeligt at nævne en ting. Jeg er et tagselvbord af dejlighed.”
Hun: “Du er en løber. Den slags man ruller ud når kendte skal i biffen.”
Hun: “Du er så lykkelig over at elske mig.”
Hun: “Tåber ville sige: ‘Det er set før i verden’ og ‘Det er set så mange gange før.’ ”
Hun: “Jeg vil sige: Det er aldrig set eller sket.”
