Ligningen er enkel, men bliver som regel misfostået. Når vi siger “Min værdighed kan ingen tage fra mig” er vi ude på usprogets overdrev. Det er med andre ord høhø noget vrøvl at sige høhø. Når vi siger “Jeg bed hovedet af al stolthed” er vi tættere på faktisk at sige noget. Når vi opløser de to udsagn med en knivspids kærlighed vokser der en blomst op. Og hvilken blomst!
