En talsmand for de små mænd, Grøntkved Hejsa, selv iklædt et emblem med påskriften “Lillemanden” siger lige præcis det ingen af de højpandede neoliberalismeanalysatorer vil høre:
“Jeg er et offer. Jeg er måske ikke rundet af sygdomstraumer, men jeg står med hatten i hånden og spørger hvad silen der foregår på venstrefløjen. De er jo blevet så kloge, så kloge at de ikke er værd at tale med længere.”
“Jeg har en fornemmelse af at der var engang hvor man kunne forstå hvad ‘den lille mand’ er for en størrelse. Nu er forvirringen da total. Hallo bedstefar! Jeg er en lille mand!”
Det kan du simpelthen ikke være. Du er jo værdig.
“Ja, det kan godt være. Men jeg er egentlig bedøvende ligeglad for det har jeg fået blæst hatten fuld med af mine lærere og FN siden jeg var så stor som en knappenål og fik mine ører inde i min mors mave.”
Så se dog din værdighed din din skumle type. Nej, det sagde jeg ikke. Sagde jeg det?
“Det sagde dut kropssprog allerede da du kom ind i lokalet.”
Dut?
“Dit.”