”Vi ville se en anden type vindere i samfundet hvis mennesker lærte bilateral samtale fra skolealderen.”
Det er pænt af dig at sige det. Det er først og fremmest pænt af dig overfor dig selv. Det skal du have tak for.
”Nårh, tak, jeg ved virkelig ikke høhø.”
For du er da lidt af en taber.
”Nårh, jø jo. HVAD!? Mig? En taber? Næh, jeg er skam ikke en taber. Jeg er en VINDER. En vinder i æh mit eget samfund.”
I dit eget hoved. Du har en fantasiverden hvor du er mesterforfatter.
”Undskyld.”
Det skal du ikke undskylde for. Det er din måde at overleve på.
”Jamen jeg vil stadig sige at vi har et mærkeligt forhold til gennemsnitlighed og gak.”
Den kan du altså ikke redde.
”Jeg prøver skam ikke at redde den.”
Nå. Det lød da sådan.
