Far, må jeg spørge dig om noget?
Altid.
Det er ikke mere end 59 år siden at fædre billedligt talt piskede deres sønner med fisk og frosne flagermus. Hvorfor er du så venlig mod mig?
Hvad mener du?
Du har lige købt to is til mig.
Tiderne har ændret sig.
Vil det sige at du egentlig er et røvhul som bare er venlig fordi tiden siger du skal være det?
Sådan vil jeg på ingen måde sige det. Tiderne har givet mig plads til at købe disse to is.
Kan du godt lide de nye tider?
Nej.
Hvorfor ikke?
Sådan nogen som os skal kæmpe for at være os selv. Ingen giver os lov.
Det er rigtigt far.
Vi har lige akkurat bjerget kærligheden til hinanden og et passende følelsesmæssigt rum i vores hjerter der er udgangspunktet for alt.
Ja.
Jeg har mistet min forstand og genvundet noget af den. Jeg har ingen arbejdsevne. Å min lille skat. Det fylder mig med et svimlende vemod at jeg ikke ved hvordan det skal gå dig i livet og hvem du skal passe på og hvem der skal passe på dig.
Du er sådan en kærlig far.
Å min egen.
