Home Non-categorized Mere om ulighed og neurale netværk

Mere om ulighed og neurale netværk

912

Ikke at have penge i slutningen af måneden når man har børn er det eneste nationaløkonomiske forhold der i grunden interesserer mig. Det handler ikke om to tudsegamle ideologier der tager en ny tur i ringen. Det handler om at vi lige om lidt har neurale netværk der kan grave penge frem. Hvordan kan det lade sig gøre? Gennem velinformerede komplekse beslutninger baseret på økonomiske data fra enkeltpersoner, stater og andre virksomheder. Det er enhver samfundsborgers pligt at vide i nøgletal hvor mange kvinder med børn der sidder lige nu, torsdag den 21. november 2019 klokken 20:04 og mangler ni poser pasta Zara med masser af dejligt tilbehør og crudité til de næste ni dage. Det vil jeg vide. Jeg kan ikke google det. Pelle Dragsted ved det måske heller ikke. Pelle, jeg har stor respekt for dig og dine tanker, men jeg kan ikke google de nøgletal. Jeg vil have De Unge Solidariske Ingeniørerer (TM) på banen. Nu. De findes ikke.

Se at komme i gang!

Designet er en flue på en hjemmeside. Man kan uploade sine økonomiske data i et Excelark og vælger i en drop-down boks hvilket universitets supercomputer man vil installere som fluehjerne. Så trykker man på Send-knappen og fluen tænker og bevæger sig derefter enten hen på ”Har ikke løsning” eller ”Har løsning”.

Hvis der sidder nogen derude vil jeg gerne sparre omkring det tekniske, eftersom jeg engang var programmør, for nuværende blogger og pasta Zara spiser med dejligt tilbehør og crudité, hører jeg gerne fra dig. Vi har, samtidig med at uligheden globalt øges, også ting der går i den rigtige retning. Jeg fastholder at vi må fokusere på økonomiske akutproblemer isoleret og selvfølgelig stemme på et solidarisk parti.

Ingen børn skal opleve fattigdom! Det skal være lovpligtigt at indberette sine økonomiske data til en maskine hvad enten man er enkeltindivid, virksomhed eller stat. De ingeniørstuderende sover i timen. Akkurat som jeg selv gjorde da jeg var helt ung. Jeg skulle lave software! Nu står jeg på en trækasse i Informations kommentarfelt og mit bælte er lavet af pap. God aften derude.

Previous articleBlev nervøs af at bo på boreplatform i 56 år
Next articleOm samfundssind
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)