Home Non-categorized »Jeg ønsker ikke at tale om teori. Se ud over landskabet her....

»Jeg ønsker ikke at tale om teori. Se ud over landskabet her. Teorier så langt øjet rækker.«

993

Drøbel. Tak fordi du kom.

»Ja.«

Hvorfor trylle alvor om til humor?

»Asså der findes situationer hvor det er en god idé.«

En humoristisk manifesterende talehandling er et forstadie til trøst, skriver du i essayet.

»Netop.«

Du skriver side op og side ned med dræbende kedsommelig og verdensfjern filosofi.

»Ja.«

Men du giver kun et eksempel.

»Teorien er ikke mange dage gammel.«

Eksemplet går ud på at opfinde forskellige almindeligt klingende navne til sit barn, kært barn har mange navne, og italesætte forskellige lige så fiktive karrierer til sit barn som man skriver ned af hensyn til barnet. Det er så meningen at barnet så kan gå ind og læse dette nonsens senere. Hvorfor?

»Det skriver jeg også. Det er fordi kærlighed er noget levende samtidig med at forestillinger, ønsker og forhåbninger om hvad barnet vil og gør i livet hos forældrene kan være mere eller mindre fastgroede. Denne kontrast kræver humor og humor er usamlet og selvmodsigende. Jeg vil lære folk at gøre noget halvstandardiseret og absurd i forhold til hinanden.«

Smukke ting i livet som vi ikke må forsømme eller glemme.

»Ja ja.«

Hov. Er du sur?

»Hvorfor spørger du?«

Jåå, nej. Jeg har bare aldrig oplevet en så privat stemning som surhed komme til udtryk i en interviewsituation. Det er nyt for mig.

»Jeg ønsker ikke at tale om teori. Se ud over landskabet her. Teorier så langt øjet rækker.«

Jeg kan se kornmarker, skovtykninger, huse…

»Og i kornmarkerne stikker teorierne op, i skovtykningerne er de klæbet fast til hvert enkelt træ og i husene kan man ikke åbne døren for teorier.«

Sikke en gang nonsens.

»Nej.«

Nej, det var virkelig noget nonsens.

Previous articleBoboschka: Min ungdom – set igennem kulturministrene
Next article»Hør engang. De her Den Lille Prins agtige samtaler keder mig ærlig talt. De kan trække ud i det uendelige.«
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)