Home Non-categorized Hadhader indrømmer logisk fejl men hader videre et trafiklys

Hadhader indrømmer logisk fejl men hader videre et trafiklys

1427

Det er vel fair nok at hade uretten?
“Nej. Had er grimt.”
Du hader da ikke det grimme? Det er vel ikke æstetik? Moral er vel ikke æstetik?
“Jamen had er frastødende.”
Jamen hvorfor?
“Fordi det bobler.”
Det er en temmelig løs argumentation du er ude i.
“Hvad så med dig? Hvad er det du har gang i med Den Anden Avis?”
Det er ting jeg synes er skægge og hvor jeg ikke nævner virkelige personer.
“Det er alternativt, men måden det bliver gjort på er også alternativ. Det er altså ikke kun ideerne. Og det er der jeg synes den kammer over.”
Jeg er ligeglad.
“Er du ligeglad med at høre på andre menneskers synspunkter så værsgo.”
Jeg vil gerne høre på dem, men i dette tilfælde vælger jeg at se bort fra det.
“Du er så pisse klog.”
Hvis du hader det trafiklys så går det ud og så bliver du kørt over.
“Hov! Nu sagde du noget vrøvl. Jeg troede du var så pisse klog og nu siger du at et trafiklys går i stykker når man hader dem og det ved jeg tilfældigvis er noget sludder.”
Jeg sagde ikke et trafiklys men det trafiklys.
“Det her? Hey! Det er ikke et trafiklys. Det er… vent… det er enten et skilt hvor der står champignoner eller en skinke. Det var mærkeligt! Det har jeg ikke oplevet før.”
Men jeg er rustet til denne situation.
“Hvad for en situation?”
Jeg er filosof og som sådan forberedt på sansebedrag, forstyrrelser og divergenser.
“Hvad mener du så om gårsdagens valgresultat? Skal vi emigrere?”
Vi kan godt tage til Lofotenland i Bagsværd så længe vi gør os klart at der ingen trøst findes for det valgresultat og heller ingen flugt er mulig og at Grimstrup-Petersen bygger byens bedste akvarier.

Previous articleSemi automatisk hjemmeside blev en underlig form for vedvarende og unik trøst for John Spåmand
Next article“Han er umulig at nå”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)