Home Non-categorized Du hyler af grin!

Du hyler af grin!

1161

Den Anden Avis præsenterer her noget legendarisk, nemlig en brevveksling mellem to venner der drejer sig om en fluesmækker. Det der er så morsomt er at den ene tydeligvis lovpriser den anden for at få lov til at låne fluesmækkeren lidt længere. Det er jo sjovt. Læs med på den pudsige korrespondance her…

Kære ven,

jeg har problemer med at udtrykke hvor god en ven du er. Ja, når jeg tænker på dig, så har jeg ikke andre problemer end netop det at fatte din uhyre godhed imod mig. Du er ufattelig. Du burde udtale dig noget mere, men jeg har aldrig hørt din stemme. Det er egentlig underligt i betragtning af hvor meget vi har talt sammen.

Jeg er ikke nogen kujon. Jeg er god nok. Men når jeg ser og tænker på dig så bliver jeg så glad indeni. Men må jeg godt låne din fluesmækker et par dage mere?

Kh Den Håbefulde

Kære Håbefulde,

Min fluesmækker er konstrueret sådan, at den består af det den består af, nemlig et håndtag og en mønsterperforeret flap eller svupper. Men nej, du må ikke låne hverken flap, håndtag, svupper eller smækker længere. Nu har du haft dem i et halvt år. Ejet nærmest. OK, så. Et halvt år længere. Nu går fluesæsonen nemlig ind her om et par måneder og så får du brug for både smækker og det dejlige ansigt du render rundt med.

Kniks, kiks og koks fra et andet dejligt ansigt

Knuf

Previous articleLæserbrev
Next articleHan hader (vistnok!) gamle dage
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)