Home Non-categorized “Digte er enormt kejtede forsøg på at lyde som en fra overklassen”

“Digte er enormt kejtede forsøg på at lyde som en fra overklassen”

1108

“Digte er enormt kejtede forsøg på at lyde som en fra overklassen. Som en der synger serenader under en anden kultiverets balkon og herefter går hjem hvor der også er nok at spise.”

Og søreme om der ikke også bliver guflet oppe i vinduet.

“Rigtig fin mad. Jeg kan ikke gå i den der med at skrive digte. Jeg kommer selv fra overklassen og jeg vil ikke hykle og skrive digte og sige jeg er sprogets ven og nu skal jeg lige give dig en serenade. Det er det samme som at sige hold kæft til mennesker der er fattige på sprog og det er umoralsk at sætte et fåmælt menneske i bås og fastholde denne udsøgt klamme måde at angribe mennesker uden særlig meget sprog og særlig mange penge. Hvis man læser de ting jeg skriver på Den Anden Avis vil man se at sproget også er andre ting end en bærer af serenader og andre perfekte og ofte misforståede forsøg på at komme i kassen med kvinderne. Jeg tror at verden og individerne skabtes i ordet. Men jeg tror også der findes mange ret utilstedelige tilnærmelser til sproget. Genertheden hos de fåmælte og overdrevent socialt selvkontrollerende er ikke noget med ringe selvtillid eller ringe selvværd. Det er ikke noget fundamentalt eller dybtliggende, det er noget spontant. Der gives derfor ingen selvhjælp. Der gives ingen forløsning eller flugt. Der gives kun Den Anden Avis-lignende fænomener som på en sjov måde viser at vi alle er klodsede sprogbrugere og at vi derfor kan mødes på tværs af klasse, køn og andre såkaldte kasser, etiketter og hvad man ellers kalder det. Det er essensen af hvad Wittgenstein har lært mig om sproget. Wittgenstein kom selv fra overklassen og delte alle sine penge ud.”

Previous articleNår tågen flytter
Next articleHvem skrev bogen?
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)